✓ Levering 1-5 dage ✓ Fragt 65 DKK

Kom til en hyggelig og inspirerende aften med Strik, Tapas og Kreativ fordybelse.
Vi mødes kl. 17.00 på den italienske Restaurant La-Foresta Trattoria på Violvej 2, Risskov.


Vi starter med et glas bobler medens vi lytter til et spændende oplæg ved læge og billedkunstner Lærke Egefjord, som fortæller om de sundhedsfremmende effekter ved at bruge sin kreativitet og det at opleve flow.
Mens vi lytter, kan du strikke, hækle eller arbejde på dit eget kreative projekt.

Efter oplægget serveres en lækker tapasanretning og jeg fortæller om de mange nye varer (garn og tilbehør), der er kommet hjem hos Knit-Knot.
Der vil hele aftenen være gode tilbud i butikken som ligger dør om dør med restauranten - og du er velkommen til at slutte aftenen af med en kop kaffe og en småkage hos Knit-Knot.

Vi glæder os til en skøn og kreativ aften sammen!
 
Mange forårs hilsner
Lærke, Tohid og Karin.