✓ Levering 1-5 dage ✓ Fragt 65 DKK

Dette garn kit til "Stockholm sweater" fra PetiteKnit indeholder flg. garn: Brushed Lace Silk-Mohair fra Mohair by Canard.
Brushed lace forhandles i ngl. á 25 gram, som har en løbelængde på 210m pr.
Brushed lace er et kvalitetsgarn af super fine fibre fra mohair gedekiddene blandet med mulberry silk (morbærsilke), som er den fineste silke. Garnet består af 72% fin kidmohair og 28% mulberry silke.

Vælg din str. og vi pakker det antal ngl. garn du skal bruge. Vælg også om du vil have en trykt opskrift i A5 format med eller om du evt. selv har opskriften

Stockholm Sweater strikkes oppefra og ned i glatstrik i dobbelt tråd silk/mohair. Først strikkes øverste del af ryggen, hvorefter der samles masker op langs ryggens opslagskant til skuldrene. Skuldrene strikkes hver for sig med vendepinde, således at der dannes en kile. For- og bagstykker samles under ærmegabet, og kroppen strikkes rundt på rundpind. Langs armåbningerne samles masker op til ærmer, som strikkes rundt på strømpepinde eller med Magic Loop. Til slut samles masker op langs halsåbningen, hvor der strikkes en ribkant, der ombukkes til sidst og sys fast på vrangsiden. Stockholm Sweater er monteringsfri med undtagelse af halskantens ombuk.
Lav en strikkeprøve for at finde den pindestørrelse, der giver den rette strikkefasthed.


Størrelsesguide
Stockholm Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En sweater i str. S har overvidden 105 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 15 cm.


Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL
Overvidde: 101 (105) 110 (116) 126 (135) 145 (156) 166 cm
Længde: Målt midt bag inkl. ombukket ribkant i nakken: 54 (56) 58 (62) 65 (68) 72 (73) 75 cm
Strikkefasthed: 21 masker x 31 pinde i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm
Vejledende pinde: Rundpind 4 mm og 3,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3 mm (40 cm), strømpepinde 4 mm og 3,5 mm