✓ Levering 1-5 dage ✓ Fragt 65 DKK

PetiteKnits design er super klassisk med god pasform. Opskrifterne er velskrevne og meget lette at forstå og følge.


Novice Sweater strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib. Novice Sweater har et rundt bærestykke. Det dannes ved, at der undervejs strikkes udtagninger på fire omgange jævnt fordelt på bærestykket.


Størrelsesguide og mål

Bemærk, at du kun kan gå ud fra målene i opskriften, hvis strikkefastheden overholdes.

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Novice Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på 5-10 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd), bør du strikke en str. S, som har overvidden 98 cm.


Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL


Overvidde: 91 (98) 103 (109) 116 (128) 138 (149) 161 cm


Længde: Målt midt bag uden halsrib = 54 (55) 57 (60) 62 (64) 65 (66) 68 cm


Strikkefasthed: 16 masker x 21 pinde i glatstrik på pind 6 mm = 10 x 10 cm


Vejledende pinde: Rundpind 5,5 og 6 mm (40 og 80 eller 100 cm), strømpepinde 5,5 mm medmindre der bruges Magic Loop-teknik

Knit-Knot forhandler PetiteKnits opskrifter som trykte, og de bliver derfor ikke sendt som download.


Sværhedsgrad: ★ (1 ud af 5)